Erhvervsportrætter
En af de vigtigste måder en virksomhed kan markedsføre sig på i dag, er ved at skabe en stærk visuel profil på internettet. Det er oftest her potentielle kunder søger efter samarbejdsvirksomheder, og den visuelle identitet er afgørende for førsteindtrykket. Det er derfor nødvendigt at forstå, at et visuelt portræt af en virksomhed langt fra blot skal forstås som et portræt.
Hos Boligfoto Danmark tænker vi alle virkemidler ind, når vi skal være med til at formidle den visuelle identitet til din virksomhed. Vi gør en dyd ud af at både motiver, udtryk og stemning er i overensstemmelse med dét, som I ønsker at signalere og
profilere jer på, så jeres fremtidige kunder får en præcis forståelse af, hvem I er. Vi har stor erfaring med at skabe professionelt billedmateriale, som er i overensstemmelse med jeres værdier og som fokuserer på stemninger, I synes er vigtige at fremhæve for jeres virksomhed. Med os som samarbejdspartner får I mulighed for at skræddersy en visuel løsning, som skaber troværdighed og professionalitet overfor potentielle kunder og som samtidig styrker jeres profil på markedet – vigtige faktorer som i sidste ende betyder flere kunder og større succes for din virksomhed.